Der findes kun ét hav! Og selv om 80 % af dette hav er uopdaget, så former det vores verden, er hjem for den største andel af dyr i verden, sørger for at jorden er beboelig, regulerer vejr og klima. Vi mennesker er fuldstændige afhængige af havet.

 

OPGAVE: Inden I går i gang med at se film 1, så lav en hurtig håndsoprækning på klassen med spørgsmålet ”Hvem har spist fisk eller skaldyr inden for det sidste døgn/uge/måned? Diskuter, hvorfor/hvorfor ikke man har spist fisk og/eller skaldyr. Notér evt. antallet af elever og lav øvelsen igen, efter at I er færdige med at bruge materialet. Har antallet af elever som spiser mad fra havet ændret sig? Hvorfor/hvorfor ikke?

Verdens befolkning forventes at stige til ti milliarder i år 2050. Alle disse mennesker har brug for mad – og ikke hvilken som helst mad, men god og nærende mad. Et skift mod mere flere blå proteiner (mad fra havet) reducerer konkurrencen om både agerjord og ferskvand. Både globalt og nationalt er der stort fokus på nødvendigheden af at omlægge fødevareproduktionen, for at reducere de menneskeskabte negative effekter på miljø og klima. Kloden kan nemlig kun blive ved at give os fødevarer, hvis vi passer på det miljø og den natur der er udgangspunktet for alt levende på jorden. Folkesundheden er også vigtig, og her udgør fødevarerne en betydelig del. I begge sammenhænge kan en øget produktion af fødevarer fra havet bidrage med en del af løsningen. Den nuværende udnyttelse af havets ressourcer i form af fisk og skaldyr bidrager kun med hvad der svarer til 17% af den globale kødproduktion (2021).

OPGAVE: Lav en ordbog. Gennem hele forløbet noterer I begreber og ord, som I ikke kender. Herefter finder I ud af, hvad de betyder, og får på den måde lavet en ordbog. I kan evt. lave en samlet liste, så eleverne udbygger samme ordbog og ikke laver individuelle. Dette vil også give anledning til gode diskussioner omkring begreber og ord.

“Havet kan brødføde den eksplosivt voksende befolkning.” Det er påstanden, men er det muligt at forene benyttelse og beskyttelse af havet som råvareleverandør til verdens befolkning?  Dette kigger vi bl.a. på i dette materiale. Det er afgørende at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

OPGAVE: Hvad menes med bæredygtighed? Definer begrebet.

Når man snakker om blå proteiner og mad fra havet, tænker man oftest på fiskeri af vildtlevende fisk og fisk er da også en stor ressource, men vi fisker allerede alle de fisk vi kan uden at ødelægge overlevelsen af de vilde fiskepopulationer, så vi skal tænke i andre baner. Havet byder også på mange andre råvarer som østers, muslinger og tang, som har et højt indhold af proteiner og sunde fedtstoffer.

Når man udnytter havets ressourcer, kan man udover at fiske på vilde bestande også opdrætte eller dyrke havmad i akvakultur. Ifølge FAOs rapport State of World Fisheries and Aquaculture er 34,2 procent (2021) af de globale fiskebestande blevet fisket ud over grænsen for bæredygtighed, hvilket betyder at fremtidige generationer ikke vil kunne fiske de samme mængder. Vi kan derfor ikke øge fisketrykket bæredygtigt så den kan brødføde den voksende globale befolkning. Et øget udbud af fisk og skaldyr skal komme fra akvakulturen, både nu og i fremtiden. Og faktisk er andelen af mad fra akvakultur allerede steget med 500 % siden 90’erne (FAO).

Det vi spiser, påvirker den verden der er omkring os, belaster klimaet og bidrager til klimaudfordringerne da produktionen af fødevarer udleder CO2 til atmosfæren. Faktisk er fødevareproduktionen ansvarlig for 20 % af en danskers CO2-aftryk. Fisk og skaldyr har generelt et lavere klimaaftryk end kød, så derfor er det en god ide at vælge fisk fremfor kød. Forskellige typer af fisk og skaldyr har dog forskellig klimapåvirkning. Muslinger og marineret sild har for eksempel et lavt klimaaftryk, mens klimaaftrykket er højere for rejer og fladfisk, hvilket har noget at gøre med måden der fiskes på. Når vi kigger på fremtidens fødevarer, så er noget af det vigtigste at spise efter sæson. I har nok hørt det i forhold til f.eks grønsager og frugt, men det samme gælder for f.eks. fisk – det er ikke lige bæredygtigt at spise de samme arter i alle måneder. Der er desuden også stor forskel på om den blå mad er produceret lokalt eller importeret.

OPGAVE: Brug Concitos store klimadatabase til at beregne klimaaftryk (carbon footprint) for de forskellige fødevarer – hvad er dit klimaaftryk ud fra det du primært spiser? 

Selvom vi er nr. 2 land i verden når det kommer til at have mest kyst i forhold til areal, er vi det folk i Norden, der spiser mindst fisk. Laksen, som vi trods alt serverer, er sjældent hverken bæredygtig eller lokal. Og mens vi selv henter opdrættet laks hjem fra Norge, så eksporterer vi i høj grad vores egne fisk og skaldyr. I 2018 sendt vi hele 924.129 tons fisk og skaldyr ud af landet. Og faktisk er det ofte danske muslinger vi spiser på vores ferie i Sydeuropa.

Lad os se om I igennem dette forløb får inspiration til mere ”mad fra havet”!

Hvem er eksperterne? 

I filmen “Havet er fremtidens spisekammer“ møder I Katherine Richardson og Henrike Semmler Le.

Kathrine er professor og leder af Københavns Universitets center for bæredygtighed.
Henrike arbejder for WWF i afdelingen for hav og fiskeri.

I dette kapitel giver de en introduktion til bæredygtighed, og hvordan havet er en kæmpe ressource, især i forhold til marine proteiner.