Akvakultur er på hastig fremmarch overalt i verden, og cirka halvdelen af verdens forbrug af spisefisk kommer allerede fra akvakultur (FAO, 2016). Denne udvikling forventes at fortsætte, fordi de fleste vilde fiskebestande ikke kan udnyttes yderligere. Akvakultur er dermed en måde at dække et stigende behov for fisk fra en voksende befolkning.

Akvakultur betyder at man opdrætter/dyrker eksempelvis fisk, skaldyr eller tang i stedet for at fange eller fiske på vilde bestande. På verdensplan opdrættes der mere end 500 forskellige akvatiske arter (FAO). I Danmark drejer det sig primært om opdræt af fisk og skaldyr, og det foregår både i havet og på land. I Danmark er de mest dyrkede arter regnbueørred og blåmuslinger.

Danske fiske- og skaldyrsopdrættere har været pionerer indenfor udvikling af akvakultur på land og på åbent hav, hvor innovative teknologier og foderløsninger bidrager til, at Danmark har nogle af de mest miljøeffektive opdrætsanlæg i verden.

I dette kapitel fokuserer vi på fisk, mens I kan lære om skaldyr og tang i kapitel 5.

OPGAVE: Hvor stor en andel af de fisk vi spiser i Danmark kommer fra akvakultur? Tjek evt. Dansk Akvakulturs hjemmeside.

Danmark og resten af Europa har en betydelig akvakulturproduktion, men også et meget stort uudnyttet potentiale. For at få del i denne udvikling er der sat ambitiøse vækstmål for det danske akvakulturerhverv, både vedrørende selve produktionen af fisk samt salg af anlæg og udstyr.

Når det foregår på en bæredygtig måde, kan akvakultur, ifølge EU-Kommissionen, være med til at løse nogle af de mest presserende problemer, som vi står over for: 

• Akvakultursektoren leverer nærende og forskelligartede fødevarer til en voksende verdensbefolkning.
• Den reducerer behovet for at fange flere vilde fisk for at opfylde den stigende efterspørgsel efter fisk og bidrager derfor til at bevare fiskebestandene.
• Den leverer fødevarer, der er sunde, friske og lokale.
• Den producerer fødevarer og foder med mindre indvirkning på klimaet og miljøet end husdyrproduktioner.
• Den skaber hårdt tiltrængte arbejdspladser i udkantsområderne.

Visse typer akvakultur bidrager til bevarelsen af økosystemer og biodiversitet.

På trods af alle fordelene er produktionen og forbruget af akvakulturprodukter i EU ikke vokset med samme hastighed som i andre dele af verden.

OPGAVE: Diskuter hvilket punkt fra listen ovenfor I synes er vigtigst. Hvorfor?

Brug Danmarks statistik til at finde ud af hvor meget fisk der bliver produceret i akvakultur i Danmark.

Selve akvakulturproduktionen kan foregå på flere måder. Til produktion af fisk i saltvand findes der overordnet to forskellige produktionsformer - havbrug og landbaserede recirkulationsanlæg (RAS-anlæg).

Et RAS-anlæg er et fuldt recirkuleret opdrætssystem. Normalt ses RAS-anlæg som indendørs anlæg.I RAS-anlæg anvendes små mængder nyt vand fra grundvand eller havet. Selve systemet er baseret på en særdeles veludviklet rensningsteknologi såsom mekaniske og biologiske filter, ultraviolet lys mm. I RAS-anlæg opdrættes en bred vifte af arter som f.eks. kingfish (yellow tail), laks, regnbueørred, ål mm. Se filmen om opdræt af laks i et RAS-anlæg. Du kan også høre om RAS-anlæg i filmen her til kapitel 4.

Havbrug er opdræt af fisk på åbent hav. I Danmark anvendes havbrug primært til at opdrætte regnbueørred i store cirkulære net, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge forankret til havbunden. Fiskene udsættes i nettene om foråret ved en størrelse på 600-800 gram, og tages op om efteråret, når fisken har opnået en størrelse på 3-5 kg. Om vinteren lægges nettene normalt på land for at forhindre storme og drivis i at forårsage skader på anlæggene. Danske havbrug er samtidigt kendt for at ligge i områder med lav salinitet (saltindhold).Det er med til at sikre, at der ikke opleves problemer med lakselus.

OPGAVE: I videoen til kapitel 4 var vi på besøg hos et RAS-anlæg. For at få en indblik i hvordan det fungerer på et havbrug, så se ørredfilmene fra AquaPri og denne fra Musholm. Hvordan er en havørreds livscyklus? Lav et diagram over årets gang i et havbrug og et over ørredens livscyklus.

OPGAVE: Via materialet her har I fået et lille indblik i hvad henholdsvis havbrug og RAS-anlæg er. Opsøg selv mere information og reflekter over hvad både fordele og udfordringer er ved de forskellige produktionsformer.

Der findes flere forskellige mærkningsordninger for fisk, både vildtfangede og opdrættede. Mærkningsordningerne skal fortælle forbrugeren om fisken er fanget – eller opdrættet – bæredygtigt, og gøre valget nemmere, når man står i supermarkedet.

OPGAVE: Find ud af hvilke mærkningsordninger, der findes for opdrættede fisk. Hvilke krav er der til de forskellige mærkninger?

Der bliver hele tiden udviklet nye metoder og teknologier, for at gøre akvakulturen mere bæredygtig. F.eks. kan man bruge det “brugte” vand fra anlæggene, som indeholder næringsstoffer, til at vande planter med, som har brug for næringsstofferne for at vokse. Dette er mest optimalt i landanlæg. Ved de åbne havbrug kunne man f.eks. dyrke muslinger og tang ved siden af, for at optage nogle af de næringsstoffer som bliver frigivet fra fiskene i anlægget. Disse typer af anlæg kaldes Integrated Multitrofic Aquaculture IMTA-anlæg. Dette foregår dog stadig ikke kommercielt.

OPGAVE: Lav en google-søgning på akvaponik og find ud af, hvordan sådan et anlæg virker. Lav et akvaponik-opdræt. Dyrk fisk i et akvarie – og brug næringsstofferne fra deres ekskrementer til at dyrke planter (Opstilling kan købes her). Læs mere her om hvordan en akvaponisk have fungerer.

Hvem er eksperterne? 

I filmen om ”Akvakultur – på land og til vands” fokuseres på opdræt af fisk hvor I møder Alfred Jokumsen som er seniorrådgiver på DTU Aqua og Kim Hieronymus Lyhne, som er CEO hos Danish Salmon.