Muslinger, tang og østers - havets rockstjernerKapitel 5

Kapitel 5


Der findes også andre proteiner i havet end fisk nemlig de lavtrofiske arter som skaldyr og tang.

OPGAVE: Hvad betyder trofiske niveauer?

Lavtrofisk akvakultur er defineret som opdræt af organismer, der ikke kræver fodring i størstedelen af deres livscyklus. Lavtrofisk akvakultur omfatter typisk opdræt af østers, muslinger og tangarter, men kan i princippet inkludere andre arter.

Skaldyr

Danmark er en af Europas største producenter af blåmuslinger og europæiske østers som primært foregår ved fiskeri med størsteparten i Limfjorden. Ligesom på fisk er der også kvoter på skaldyr. Derudover er der certificeringer der skal sikre miljøvenlig og ansvarlig opdræt af fisk og skaldyr (ASC) samt MSC-mærkningen der sikrer ansvarligt fiskeri med blik på bevaring af naturlige bestande.

I dag er muslinge- og østersfiskeriet det vigtigste erhvervsfiskeri i Limfjorden. Fiskeriet er de senere år blevet suppleret med opdræt. Størstedelen af blåmuslingerne og østers eksporteres stadig til udlandet. Men håbet lever. Med det øgede fokus på lokale råvarer og med tiltag fra muslingeindustrien i form af nye produkter, er der håb om, at flere danskere kan lokkes til at sætte tænderne i de velsmagende skaldyr. Muslinger er noget af det mest klimavenlige du kan spise.  Muslinger har et klimaaftryk som er 139 gange mindre end klimaaftrykket fra oksekød. Og derudover udgør muslinger en sund fødevare, der er let at tilberede.

OPGAVE: Hvor mange muslinger blev der fisket sidste år i Danmark? Hvor stor en andel blev eksporteret?

Man kan også dyrke blåmuslinger i akvakultur. Muslingeopdrætserhvervet er i stærk vækst i Danmark. Langt hovedparten af produktionen foregår i Limfjorden. 

OPGAVE: Læs materialet ”Blåmuslingen – en bæredygtig mulitikunstner – her møder i havbiologen Maren og kokken Mikkel der fortæller hvorfor blåmuslingen er så fantastisk og hvad den bl.a. kan bruges til.

Når man dyrker blåmuslinger, så benytter man sig af deres livscyklus. Ved at hænge substrat ud i havet, når muslingelarverne svømmer rundt, så kan man få dem til at sætte sig på substratet. Her vokser de indtil de er store nok til at blive høstet. Muslinger tilsættes hverken foder, medicin, pesticider eller andet og skaber derfor ikke forurening som andre produktionsformer af fødevarer.

I Danmark opdrættes blåmuslinger på både langliner og på smartfarm-systemer. Opdrættet sker fortrinsvis i Limfjorden. Muslinger til konsum opdrættes fortrinsvis på langline, og det tager ca. et år for line-muslinger at vokse til salgbar størrelse

OPGAVE: Hvad er fordelene ved linemuslinger fremfor fiskeri? Hvad er udfordringerne? Lav evt. en vejledning til dyrkning af blåmuslinger.

De muslinger som bliver fisket eller høstet kan bruges til forskellige ting. Nogle bliver brugt til konsum, altså til at vi mennesker spiser dem. Andre bliver brugt til foder til landbrug, fiskefoder eller biogas (se også kapitel 3 omkring muslingemel). I alle tilfælde har muslingerne været med til at filtrere vandet for mikroalger, og ved høst fjernes de næringsstoffer der gennem mikroalger er blevet optaget i muslingens skal og kød. Man kalder det et marint virkemiddel, da opdræt af muslinger kan hjælpe til at nedbringe næringsstofferne i vores fjorde og kystnære farvande. Læs mere her.

Plankton er mikrosmå organismer, som flyder rundt i vandet. Der findes både plante- og dyreplankton. Planteplankton er encellede organismer, som laver fotosyntese, fx kiselalger og dinoflagellater. Dyreplankton kan være larver af havdyr som krabber og søstjerner, men også vandlopper og andre bittesmå dyr.

Blåmuslingen får sin næring fra planteplankton, de filtrerer ud af vandet. En voksen blåmusling kan filtrere op til 7 l vand i timen. Blåmuslingerne lever oftest i tætte bestande, hvor de kan dække store områder af havbunden. Når der er mange muslinger, og de filtrerer meget, så optager de også mange mikroalger – og fungerer på den måde som et renseanlæg, der gør vandet mere klart.

OPGAVE: Hvorfor er blåmuslingen et godt link til at fjerne næringsstoffer fra vandet og føre dem tilbage til land? Hvordan kan det evt. være med til at mindske iltsvind?

Østers

I Danmark findes der to forskellige slags østers. Den oprindelige europæiske østers (Ostrea edulis) og den invasive Stillehavsøsters (Crassostrea gigas).

I Danmark er det den europæiske østers som bliver fisket kommercielt og det foregår i den vestlige del af Limfjorden hvor den primært findes.

Der foregår endnu ikke egentlig opdræt af europæisk østers i Danmark men på DTU Aqua forsker man i en metode. Læs mere om trinene i østersopdræt her og her.

Men man kan ligesom Kristian i videoen her til kapitel 5 have østers gående i store temperaturkontrollerede tanke og på den måde forlænge sæsonen, eftersom det kun er visse tider på året der er åbent for fiskeri.

Stillehavsøstersen er indslæbt til Danmark fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien. Den er en såkaldt invasiv art. Den findes nu i store mængder i både Vadehavet og Limfjorden samt er under spredning i de indre danske farvande. Hvis man tager på østerssafari, vil det som oftest være stillehavsøsters man samler.

OPGAVE: Findes der østers-turisme/safari i jeres område? Hvor er den nærmeste østerstur, som I kunne tage på? Bør man spise østers og muslinger, som man selv har samlet, hele året? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tang

Vi kender alle tang fra stranden og det lave vand. Tang har ikke rødder, til gengæld sidder de fast på f.eks. sten og moler. Da de oftest er dækket af vand, har de ikke brug for at holde sig oprejst eller at transportere vand og næring rundt i vævet, som fx træer og planter på landjorden har. De optager simpelthen næringen direkte over hele overfladen. Der findes tre hovedgrupper af makroalger: Rød-, Brun- og Grønalger – og ca. 350 forskellige arter af tang i Danmark. Tang er et andet ord for makroalger og laver ligesom andre alger fotosyntese. Alger optager også kvælstof og fosfor, når de vokser, og fungerer derfor som naturlige rensningsanlæg, der både reducerer mængden af CO2 i atmosfæren og mængden af kvælstof i vandmiljøet.

OPGAVE: Tegn fotosyntesen. Hvad er det, der skal til, for at planter/alger kan lave fotosyntese?

Tang har til alle tider været anvendt til mange forskellige formål – et af formålene har været som fødevarer for både dyr og mennesker. Det er specielt i Asien, at tangen har bevaret sin status som daglig føde for mennesker. Af en eller anden grund spises der ikke meget tang i den vestlige verden. Men flere og flere i Danmark har dog opdaget de mange goder ved tang som fødevare.

Tang er en værdifuld bæredygtig fremtidig bioressource, der endnu ikke udnyttes til fulde i Danmark. Der er et utal af tangarter i de danske farvande, hvor kun et fåtal bliver brugt til madlavning. Dog kan de fleste arter spises. Blandt dem som primært bliver brugt finder vi arter som sukkertang, savtang, blæretang, fingertang, søl, gracilaria og ikke mindst søsalat. De kan bruges direkte i madlavningen, eller de kan tørres og derefter bruges som et krydderi. Proteinindholdet i tang er højt og kan om sommeren indeholde op til 15% protein. Blæretang betegnes i folkemunde som en af verdens sundeste fødevarer

Tang anvendes i dag bl.a. i produktion af fødevarer og foder. Som fødevare er tang en bæredygtig ny ressource, med et meget lavt CO2-aftryk, der i højere og højere grad efterspørges af forbrugerne. Ofte har CO2-aftryket for tang negativt fortegn idet tang optager CO2 under dets vækst og derudover vinder miljøet ved tangdyrkning i og med tangen optager næringsstoffer fra havet når det vokser. I Danmark har vi ikke så stor tradition for at spise tang, men det er en råvare som bliver mere og mere populær, bl.a. fordi det har en høj næringsværdi og indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler.

Tang kan dyrkes på linesystemer i danske farvande og dyrkningspotentialet er de seneste 10-12 år beskrevet for forskellige vandområder i Danmark. Sukkertang er den eneste tangart, der dyrkes i større mængder i havet i Danmark. Sukkertang dyrket kommercielt i Danmark sælges primært til fødevarer, enten som tørret produkt eller til fermenterede produkter som tangsalat.

I Danmark bliver der høstet vild tang og der bliver dyrket tang. Læs mere her, om hvordan man dyrker tang.

OPGAVE: Kunne du finde på at spise tang? Hvorfor/hvorfor ikke?

Måske har du allerede spist tang, uden at vide det. E-numrene E-400-E407 dækker over stabilisatorer og fortykningsmidler som er udvundet fra tang. Næste gang du er i supermarkedet, så se om du kan finde produkter, som indeholder disse E-numre. Tjek også hjemme i køleskabet, fryseren eller på badeværelset.

OPGAVE: Kan man bruge tang til andet end at spise, eller som fortykningsmiddel?

Hvem er eksperterne? 

I filmen ”Muslinger, tang og østers – havets rockstjerner” møder I Maren Moltke Lyngsgaard, som er havbiolog og konsulent hos WSP og som bl.a. er ekspert indenfor muslinger.

Klaus Astrup Nielsen er innovationsdirektør i Hedeselskabet og bestyrelsesformand i Blå Biomasse A/S, som producerer bæredygtige proteiner ved muslingeopdræt.

Kristian Borbjerggaard er en ung iværksætter og ejer af Venø Seafood Aps, som bl.a. sælger danske østers til danskerne.

Til sidst Teis Boderskov der arbejder som akademisk medarbejder på Aarhus Universitet i afdelingen for marin økologi.

 

Download hele materialet
Download alt materiale fra kapitel 5 her.

Download her


Reportage 5759

Find opgaverne her

Download PDF'en for materialet i mere printvenlig version (inkl. ekstraopgaver)

OPGAVE: Hvad betyder trofiske niveauer?

OPGAVE: Hvor mange muslinger blev der fisket sidste år i Danmark? Hvor stor en andel blev eksporteret?

OPGAVE: Læs materialet ”Blåmuslingen – en bæredygtig mulitikunstner – her møder i havbiologen Maren og kokken Mikkel der fortæller hvorfor blåmuslingen er så fantastisk og hvad den bl.a. kan bruges til.

OPGAVE: Hvad er fordelene ved linemuslinger fremfor fiskeri? Hvad er udfordringerne? Lav evt. en vejledning til dyrkning af blåmuslinger.

OPGAVE: Hvorfor er blåmuslingen et godt link til at fjerne næringsstoffer fra vandet og føre dem tilbage til land? Hvordan kan det evt. være med til at mindske iltsvind?

OPGAVE: Findes der østers-turisme/safari i jeres område? Hvor er den nærmeste østerstur, som I kunne tage på? Bør man spise østers og muslinger, som man selv har samlet, hele året? Hvorfor/hvorfor ikke?

OPGAVE: Tegn fotosyntesen. Hvad er det, der skal til, for at planter/alger kan lave fotosyntese?

OPGAVE: Kunne du finde på at spise tang? Hvorfor/hvorfor ikke?

OPGAVE: Kan man bruge tang til andet end at spise, eller som fortykningsmiddel?

2020 03 26 08.34.00 (1)

Find mere inspiration her

Download PDF'en for materialet i mere printvenlig version 

Lær mere om blåmuslingen: LINK

Se filmene under afsnittet ”Årets gang på et opdrætsanlæg

Hør podcasten ”Hvorfor truer eutrofiering biodiversiteten i havet?” fra WWF.

Hvad sker der ved iltsvind og bundvending? Se fx WWF her.